Kuffertdukker

IMG_2000

Oldemors gamle hånddukker har fået nyt liv hos mig. De tolererer heldigvis mine andre nyere dukker. De har for vane at skiftes til at hoppe ned i min gamle kuffert, som jeg altid har med til musik og blande sig i min undervisning. Derfor kalder jeg dem for kuffertdukkerne. Hver især har de deres egne personligheder, personlige vers og ynglingssange/lege. Ofte er det dukkerne, der kæder musikforløbet sammen og danner den røde tråd. Nogle af dem kommer også altid frem til særlige højtider og traditioner. Heksen Helga elsker naturligvis Sankt Hans, og til fastelavn er der som regel et værre rend af prinsesser, politimænd, konger og andet godtfolk.

IMG_1871                      IMG_1854                      IMG_1855                      IMG_1872