Instrumentkursus og workshop

Instrumentkursus – for den voksne, eller det større barn

  • Har du et ønske om at udfolde dig mere musikalsk med børnene?
  • Har du et ønske om at kunne spille til de sange du synger med børnene?
  • Har du et ønske om at lære at spille et instrument – også for din egen skyld!

Lær grundstenene i at spille: klaver, violin, guitar eller ukulele. Et større eller mindre kursus således at du kan spille for og med dine børn, hvad enten det er privat, i børnehaven eller vuggestuen. Kan foregå enkeltvis og i grupper.

Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og behov og naturligvis ud fra dit niveau.

Arbejder du med småbørn, kan jeg evt. komme i institutionen og observere dig, når du spiller og leder en gruppe børn i musik og derefter vejlede dig konstruktivt.

Målet er, at du efter et forløb hos mig er i stand til selv at læse noder/becifring og spille efter en børnesangbog.

Det handler ikke om, hvilke forudsætninger du har når du kommer, men om du vover at folde dig ud med det du har.

9479_733157600108722_5875076073864026008_n                    10416568_877140222377125_1551795389519814991_n

Workshop

Jeg kommer til jeres institution (en aften, i weekenden, på pædagogisk dag..) og giver de voksne et musik-boost, som vil blive til stor glæde for børnene – og jer.

Workshoppen kan have forskelligt indhold, fx:

  • Lynkursus i klaver eller…?
  • Sang og musik. Jeg lover jer, at det bliver både sjovt og brugbart!
  • Inspiration til kreativ musikleg
  • Praktisk rekvisit produktion, fx: sangkasser og vifter

Vi snakker sammen om, hvilke elementer workshoppen skal indeholde, og hvilken vægtning de forskellige dele skal have.