Babymusik – børn fra ca. 3 mdr. – 1 år

Babymusik henvender sig til mødregrupper eller enkeltpersoner og undervisningen kan foregå i jeres hjem eller hos mig.

På babyholdene lægger jeg særligt vægt på kontakten og nærheden mellem forælder og barn, og på glæden ved at være sammen om musikken.

På nænsom vis skal flest mulig sanser i spil. Rekvisitter som fx paraplyer, vifter, faldskærm, chiffon tørklæder, kuffert dukker og sæbebobler er særligt velegnede. Lyduniverset er drømmende toner, sange og melodier spillet af forskellige instrumenter. Ikke mindst opleves musikken gennem de voksnes stemmer og bevægelser. Når babyerne er motorisk klar til det klapper, danser og spiller de aktivt med.

Babymusik kan evt. kombineres med instrument kursus eller workshop.