MusikOasen

cropped-IMG_1895.jpgMusikOasen er en rullende musikskole for småbørn under ledelse af mig, musiklærer Laila Kristensen.

Med mine instrumenter, rekvisitter, kuffert dukker og gode idéer ruller jeg ud til børnehaver, vuggestuer, dagplejere, børnehaveklasser, mødregrupper mm.

Jeg skaber et lille univers med lyd, leg og nærvær, hvor børnene spiller, synger og danser og derved udfordres i musik.

Ofte væver jeg sang og musik sammen med dukketeater og fortælling.

I sommerhalvåret har jeg god erfaring med af og til at rykke musikundervisningen udendørs.

Højtider og traditioner indeholder et overflødighedshorn af muligheder for levendegørelse. Jeg ser mulighederne og har fantasien til at lave en FEST!

Min tilgang er uhøjtidelig og tryghedsskabende. At respektere børnenes grænser og samtidig tilgodese deres naturlige nysgerrighed og skabertrang er uhyre vigtig. Derfor vægter jeg også en tæt dialog med de voksne, da det er dem der kender børnene.